afs144.jpg
 
 

Amager Fælled Skole

 

På Amager Fælled Skole har vi vendt vrangen ud på den klassiske skolegård og inviteret byen ind. Børnene på skolen har fået den skov, som de ønskede sig samtidig med, at skolegården fungerer som en integreret del af byen.

Hovedgrebet for skolegården består af en bypark med sportsaktiviteter i randen og byskov i midten. Aktivitetsbåndet er skolens ansigt mod byen. Forskudte mure i varierende højde, som på én og samme tid skærmer af og åbner op, gør skolen til et genkendeligt sted med særlig identitet. Åbningen og aktiveringen af skolens rand skaber samspil med omgivelserne og inviterer til en mere aktiv brug af byrummet.

Byskoven i midten består af et væld af eksisterende og nye træer i forskellig størrelse, plantet i hævede skovøer. Vores strategi for beplantningen har været at at imitere de danske skove gennem valg af hjemmehørende arter og plantning i forskellige aldre. Her kan man gå på opdagelse både nede på jorden og oppe mellem trækronerne, i de tre klatretårne. Skovøerne fungerer både som lærings- og legemiljø. De er rumskabende og bringer et grønt islæt til byskolen.

Vi arbejder bredt med funktionalitet og skaber rum, der kan bruges til flere formål på alle tider af døgnet. Skolegårdens funktionelle udstrækning skaber rammer for velfungerende uderum, som udgør basis for både et godt arbejds- og læringsmiljø samt bringer flere brugergrupper sammen. Skolegården danner grobund for social dannelse på tværs af alder og baggrund, mellem skoleeleverne, de ansatte og lokalmiljøet.

 

LOKALITET: København S
BYGHERRE: Københavns Kommune
SAMARBEJDE: Einer Kornerup, EKJ, MOE, NORD Architects, Nøhr & Sigsgaard
YDELSE: Projektforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt, fagtilsyn
PÅBEGYNDT: 2014
AREAL: 15.000 m²

 
 
thingbrandt_afs126.jpg
afs099.jpg
afs183.jpg
afs038.jpg
afs085.jpg
amf180.jpg