Majporten beboerhave

 

Majporten på Amager er Københavns første byhave. Haven er et mindre parkrum omkranset af lokale veje og boligkarreer. Parkrummet er et lille frodigt anlæg indrettet med integrerede beboerhaver. Majporten er både en have for boligkarréens beboere, men det er også en lille offentlig oase.

Majporten er en nyfortolkning af et klassisk have anlæg. Anlægget er bygget op over et princip med diagonale grusstier. Stierne har asymmetrisk udformning og udvider sig til pladsdannelser. Langs stierne er højbede med stauder, krydderurter og frugtbuske til fælles benyttelse. I den ene del af anlægget er beboerhaver i højbede. I den modsatte del af haven er en frugtlund. Stierne krydses under en høj pergola, hvor under der er brede sidde/ligge-møbler udført i trædæk, som er sammenbygget med højbedene.

 

 

Lokalitet: Svinget, København S
Bygherre: Københavns Kommune
Rådgivningsform: Totalrådgivning
Rådgivningsform: Hovedprojekt, fagtilsyn og projektopfølgning
Entrepriseform: Fagentreprise
Anlægssum: 2,1 mio Dkr.
Areal: 1700 m2
År: 2012