Ny Sognegård i Glostrup

 

Anden plads i konkurrencen om en ny Sognegård i Glostrup.

 

Sognets Park

Den nye Sognegård indpasses skånsomt i de grønne omgivelser, der omgiver kirken og der skabes en sammenhængende grøn park – SognePARKEN. Parken indgår som en del af en grøn forbindelse, der kobler Rådhusparken i syd, på tværs af Hovedvejen og sammen med Hospitalsparken og de grønne parcel-husområder mod nord.

 

Sogn og By

Beliggenheden langs Hovedvejen mellem Rådhus-parken og Glostrups forskellige parcelhuskvarterer, boligblokke og café-/centerområde gør den nye sognegård til et potentiale som samlingssted for sognet og byen. Den nye Sognegård udformes både indvendigt og udvendigt, så den henvender sig til såvel byens som kirkens brugere.

 

Sognegården – et af byens tilgængelige rum
Den landskabelige udformning inviterer byen ind, og de ydre grænser viskes ud. Sognegården ligger ikke skjult bag en hæk, men danner ved indgangen til Sognegården et landskabsrum – en forplads kombineret med en gårdhave, der bliver et mødested, som får betydning som et af byens nye tilgængelige rum.

 

Arkitektur & Landskab
Med reference til den karakterfulde gamle kirkemur skabes yderligere to mure, som er med til at koble bygning og landskab sammen. Murskiverne er i landskabet med til at definere en funktionszone for parkering samt at sikre afvikling af terræn. Murene er i sin form adskillende, men fungerer i kraft af sin materialitet som et samlende karakterfuldt træk.

Det grundlæggende koncept for landskabet er bevidstheden om at den nye Sognegård er en del af en større sammenhæng. Den ligger i Sogneparken og er, trods sin størrelse, lillebror til kirken. Sogneparken er samtidig en del af en større grøn struktur i Glostrup. Ankomsten fra byen sker fra syd, hvor bygningen ligger tilbagetrukket, så en frodig grøn forplads byder besøgende velkommen til Sognegården.

 

Den oprindelige kirkemur er et vigtigt motiv for den landskabelige bearbejdning af Sognegårdens omgivelser. Muren skaber på samme tid afstand og sammenhæng. Landskabet knytter sig til den, både rent fysisk men også i sin materialitet. To murskiver placeret i tilknytning til og som forlængelse af bygningen er med til at danne enkle og klare rammer for funktionszoner, som samtidig stedvis fungerer som terrænmure, hvor det er nødvendigt.

 

Den lille åbning i kirkemuren skaber en tæt fysisk forbindelse til kirken. Denne smutvej styrkes ved at synliggøre overgangen mellem den eksisterende kirkemurstrappe, og den nye sognegård. Den er markeret i belægningen af en teglstensbelagt sti, der i en præcis form lægger sig ind over pladsens belægning. Valget af teglsten har reference i kirkemurens materialitet. Forbindelsen er sekundær, idet tilgængelig forbindelse sker via kirkens hovedindgang. Kirkemurens base af granit har inspireret til landskabets øvrige belægning, som er granitfliser i forskellige formater, der skaber et varieret gulv. Nogle steder hæves granitfliserne op til plinte i siddehøjde. En top af trælameller sikrer at plintene inviterer til ophold på både kolde og varme dage året rundt. Pladsens gulv smelter naturligt sammen med den eksisterende chausséstensbelægning foran indgangen til kirken.

 

Med pladsens store fliser skabes en opløst og diffus overgang fra den belagte flade til grønne bede. Den opløste overgang danner nicher, der inviterer til ophold og mulighed for private samtaler i grønne omgivelser. Bedene er robuste plantninger med bunddække, enkelte buske og stauder og forårsløg. Der lægges stor vægt på at beplantningen fremstår frodig og at der er nye oplevelser afhængig af hvilken årstid man kommer til sognegården på.

 

Den omkringliggende park føres helt ind til sognegårdens facade. Nye træer plantes og de lyslette trækronerne danner et grønt tag i landskabsrummet. Træerne er plantet i grusbede der, sammen med granitbelægningen, skaber et jævnt landskabsgulv, der kan indtages på mange forskellige måder.

 

Dommerkomitéens bemærkninger:

Forslaget ”tager udgangspunkt i en læsning af sognegården som en del af et samlet anlæg samt en analyse af områdets parkstruktur, hvilket udvider opfattelsen af sognegården, som en værdifuld (kultur)institution i Glostrup. (…) Der peges således på, at kirkegården og parken, som landskabelige træk, i høj grad er med til at definere oplevelsen af kirken såvel som den nye sognegård. (…)

 

Analysen anvendes til at definere forslagets hovedgreb, der tager afsæt i fortællingen om den nye sognegård som en destination i parkstrøget, og den nye sognegård placeres med sine to forskudte længehuse, næsten som en ”bevægelse” i det grønne parkstrøg. (…) I den forskydning der sker af de to længer, opstår et meget fint ankomstrum, der er placeret og udformet så kirken smukt træder frem i rummet. (…) Ankomstpladsen, der sætter kirken meget fint i spil, danner et smukt og intimt uderum, der ses som en stor gevinst i både sognegårdens dagligdag, som ved mere højtidelige begivenheder. (…)

 

Åbningstrækket, der med den overordnede analyse, sætter sognegården ind i en større helhed, både som et landskabeligt anlæg i nært samspil med kirken, men som også retter blikket mod anlæggets rolle og sammenhæng med resten af byen, er forbilledlig. Sogneparken, som en destination i rækken af parkstrøg, danner et overbevisende udgangspunkt for den nye sognegård.” 

 

Forslaget ”formår i høj grad at give sognegården et arkitektonisk udtryk, der uden at overtrumfe kirkens arkitektur, rummer en diskret elegance”