Roskilde badet

 

 

Roskildebadet bliver et stort sted – det skal udvides med større og bedre omklædningsfaciliteter, en wellnes afdeling og et 50 m bassin. En bred rambla vil i fremtiden byde fodgængere og cyklende til den markante indgang.

Bygningen er tænkt meget transparent på dette sted og der opstår et kig fra ramblaen under de store platantræer og hele vejen til parklandskabet, som Roskildebadet er placeret i.

Byggeriet er organiseret omkring tre centrale gårdhaver, som henvender sig mod svømmebadets forskellige brugergrupper. De tre gårdhaver rummer henholdsvis café, wellnes og vandleg.
Gårdhaverne forbinder de indenliggende funktioner med landskabet og der er planlagt gennemgående kig via gårdhaverne ud til parklandskabet.

I vandlege gården løber et åløb igennem gården og ender omkring en af de store søjler, der bærer vandtårnet. Dysser i befæstelsen sprøjter på de legende børn, når de bevæger sig rundt i gården.