Vejlebroskolen Ishøj

 

Hvordan kan vi tilskynde børn og unge at være mere fysiske aktive? Og hvordan kan man lege sig til læring?

Vi har lavet en helhedsplan for at sikrer landskabeligt sammenhængende friarealer, således at der er differentierede uderum med ophold og aktiviteter for skolens forskellige aldersgrupper. Vores tanke har været at integrere nye legefunktioner i de eksisterende landskabsrum ved at se potentiale i det, der allerede er på stedet. Vi har skabt rum til både større, ’vilde’ aktiviteter samt rum til fordybelse og rolig leg.

En gennemgående offentlig sti giver adgang til skolens udearealer. Vejlebroskolen fungerer således også som lokalområdets legeplads udenfor skolens åbningstid.

Vejlebroskolen blev i november 2012 indstillet til Ishøj Arkitekturpris, hvor skolen fik hædrende omtale.