FARUM KULTURHUS
KULTURINSTITUTION REVITALISERES I FORSTÆRKET BLÅGRØN KONTEKST

Farum Kulturhus byrum revitaliseres gennem indsatser for øget begrønning, styrkede interne forbindelser, øget mobilitet og en forbedret visuel kobling mellem det indendørs og det udendørs. Institutionens centrale placering og funktion betones gennem en klarere relation til omgivelserne og nye faciliteter for ophold, kulturarrangementer og uformelle møder mellem brugergrupper. Projektet indtænker samtidigt biodiversitet, lokal regnvandshåndtering, et forbedret mikroklima, universel tilgængelighed og tiltag for øget materiale-genanvendelse.

Styrkede forbindelser

Farum Kulturhus indgik forinden projektet i en kontekst kraftigt domineret af biltrafik. Det blev projektets opgave at forbedre sammenhængene omkring kulturhuset, at prioritere forholdene for bløde trafikanter og samtidigt opgradere eksisterende, omkringliggende friarealer til trygge og attraktive byrum.

Både interne sammenhænge mellem uderum og forbindelserne udefra overskueliggøres gennem ansporende, frodige beplantninger og et gennemgående belægningssprog. Gennemskuelige, men varierede, forløb af skiftevis begrønnede stier og lysningsprægede opholdspladser er et hovedgreb i områdets omdannelse til en helhed. De nye forbindelser skal tilføre liv til kulturhusets byrum gennem et øget flow og på den måde styrke følelsen af tryghed og en stærkere tilknytning til området.

LOKALITET: Farum
BYGHERRE: Furseø kommune
PÅBEGYNDT: 2023
SAMARBEJDE: Wissenberg A/S, Raw Mobility (tilgængelighedsrevision)
YDELSE: Dispositionsforslag

Det grønne sammenhæng

Den eksisterende bibiliotekshaves fremtoning blev udgangspunktet for en gennemgående begrønning, der griber på tværs af rumlighederne og udspænder sig fra væg til væg. De inviterende grønne strukturer får funktion af ledelinjer mod indgange og internt mellem byrummene. Samtidigt er beplantningen udvalgt for en forøget diversitet i plantearter såvel som tilknyttede organismer.

I et varieret terræn tilbageholdes regnvand på overfladen så dynamiske, tørre og våde småbiotoper dannes over afvekslende gradienter. De grønne greb indvendigt i bygningen flyder ud i omgivelserne og bidrager til en større visuel og oplevet sammenknytning mellem ude og inde.

Det samlende grønne greb er samtidig et virkemiddel for wayfinding. Det vil bidrage med tydeligere orientering for besøgende til Kulturhuset - et virkemiddel som vil kunne mærkes med flere sanser.

Tre lysninger i den organiske struktur

I den dynamiske grønne struktur dannes der, som lysninger, tre mødepladser til ophold og byliv, der kobler sig til Kulturhusets og Bytorvets primære indgange og forbindelser.

Ankomstpladsen, der måske nærmere er bryn end lysning, fungerer med sin indrammende beplantning som ledelinje og primær passage mod Kulturhusets hovedindgang i syd, men har samtidigt funktion af mødested. Her genplaceres den eksisterende skulptur, Pulsen, i en ny kontekst, der forstærker dens rolle som Kulturhusets markør i bybilledet. 

Kulturtorvet transformerer et tidligere transitrum til pulserende mødested med rum for både cyklende, forbipasserede, ophold og kulturelle aktiviteter. En centralt beliggende blå-grøn, nedsænket flade indkapsler naturens foranderlighed og sanselighed, men har samtidigt en transformativ egenskab, idet den nemt kan omdannes til et centralt scenerum, hvorfra kulturelle arrangementer kan udspringe.

I Kulturhabitatet differentieres stier og pladser fysisk fra de grønne habitater ved en terrænforskydning. Grebet, der faciliterer universel tilgængelighed, danner samtidigt rum for naturlige processers udfoldelse, der fordelagtigt bidrager til større, sanselige oplevelser.

Aspekter af bæredygtighed

Den gennemgående anvendelse af beplantning som byrummenes primære byggesten betyder foruden faciliteringen af øget biologisk diversitet også et større netto CO2-optag, et forbedret mikroklima og en merværdi i integreringen af regnvandshåndtering på terræn. Regnvandet bliver en ressource i projektet, både konkret, når det danner våde habitater og gøres tilgængeligt for planteoptag, men også overført i en fortælling om tidens gang og vandets ufravigelige livgivende egenskaber.

Byrum og stier etableres med belægninger, der kantes i træ og efter anvendelse kan tages op og genanvendes. Befæstelser bevares i videst muligt omfang mens eksisterende belægninger brydes op og renses, så de kan genindtræde i nye placeringer. Samtidigt arbejdes der i særlig grad med forøgede fugebredder for øget permeabilitet, en nedbringelse af den samlede fliseanvendelse og en mere harmonisk og sammenflydende oplevelse af rumlighederne.