Keldur CORE
STRATEGISK BYUDVIKLINGSPLAN

 

Keldur Core er vores bidrag til den internationale konkurrence om Keldurs strategiske byudvikling. Konkurrencen er udviklet i samarbejde mellem de colombianske TALLER Architects, det Islandske SEI STUDIO og Thing Brandt Landskab. Konkurrencen er udviklet gennem et par strategiska temaer, som sammen danner en kvalificeret plan for en helhedsudvikling. Visionen kan sammenfattes i begrebet “Country living in the city”, hvor byens livskvaliteter kombineres med nærhed til natur og rekreative områder.

Keldur Core har fokus på en blandet by, med både boliger, erhverv, kultur og service samt social inklusion gennem forskellige boligtyper og ejerformer, så bydelen favner flere befolkningsgrupper. Byudviklingen bygger også på fleksibilitet i anvendelse af bygninger og funktioner, så området kan tilpasse sig skiftende behov og demografi. Derudover har forslaget fokus på en langsigtig robusthed, dels gennem samarbejde mellem det offentlige og det private, samt bæredygtige principper med stor respekt for naturen.

 

Et mangfoldigt kvarter, hvor by og landskab sammenflettes

Keldur skal udvikles til et kvarter, med afsæt i det eksisterende landskabs kvaliteter. Naturen er en integreret del af Keldur og har en ligeværdig værdi som infrastrukturen og det byggede miljø.

Gode forbindelser mellem Keldur og det omkringliggende landskab opfordres folk til at engagere sig med hinanden. Planen fletter byen og naturen sammen i et grønt netværk som binder byen sammen med regnvandsboulevarder, frodige gadebilleder og mødesteder i et netværket mellem boligblokkene.  Opbygningen af det nye bykvarter skal rumme fællesskab og brugercentrerede boligkoncepter med blandede former for boliger.

Keldurs byrum er sammenflettede gradienter af natur or urbane strukturer

 

Natur og byrum

Naturen er en integreret del af Keldur Core og ses som en ligeværdig værdi med infrastrukturen. Projektet arbejder med en lagdelt landskabsstrategi:
1. Grønne kiler der strukturerer bydelen og giver en frodig identitet.
2. Borgarlína-aksen som et grønt bybånd med pladser, mødesteder og små rekreative lommer.
3. Blå-grønt netværk af regnvandshåndtering, grønne boulevarder og sociale mødesteder mellem bebyggelserne.
4. Grøn buffer mod Vesturlandsvegur, hvor støjende og pladskrævende funktioner kan placeres.

 

Åbne arealer og mødesteder

Byens tæthed er højest omkring busruten Borgarlína, især i områderne omkring stationerne. Her indrammer grønne pladser bylivet med caféer og kulturelle aktiviteter. Mindre pladser er strategisk placeret mellem boligerne for at skabe lokale mødesteder og levende gadebilleder. De største åbne arealer findes i trekanterne og den grønne bufferzone langs Vesturlandsvegur. Uanset om det offentlige rum er lille, medium eller stort, vil det blive designet med stor vægt på at skabe attraktive mikroklimaer samt inspirerende historiefortælling ved hjælp af keramiske installationer integreret i de offentlige rum som generatoren af lokal identitet og Keldurs identitet.

 
 

Mobilitet og streetscapes

Mobilitet er et centralt omdrejningspunkt i forslaget. Borgarlína (den nye BRT-linje) fungerer som rygraden i bydelen, der sikrer høj tilgængelighed og minimerer afhængigheden af biler. Mobilitetsprincippet fokuserer på offentlig transport og gode forbindelser for de sårbare trafikanter som skaber modstandsdygtige organiske netværk af gader, stier og forbindelser.

Den nye busrute Borgarlína er centreret omkring kvartererne med forbindelser til fodgængere og cyklister. Bilernes placering holdes i periferien af karréerne for at holde trafikken ude af de rekreative områder nær boligerne. Ved at bringe liv ind i gadebillederne og sikre effektiv og sikker transport, skabes et godt fundament for beboelige bybilleder.

Forslaget frigiver store områder langs Keldnavegur fra fremtidig byudvikling, her skal den eksisterende natur beskyttes. Fremtidens landskab vil videreføre den vilde natur og tilføje grønne bypladser langs Buslinjen Borgarlinas rute.

 

I Keldur Core’s mobilitetsstrategi prioriteres de bløde trafikanter

 

Et organisk netværk af gader og stier tilpasset topografien, så terrænet udnyttes frem for at blive udjævnet.

Byrum med strategisk beliggenhed, med et godt mikroklima, gode solforhold og beskyttede fra vind, skaber mulighed for en levende og attraktivt bydel

Gaderummene er rekreative blågrønne boulevarder, der også bidrager til regnvandshåndtering.

Aktive og udadvente kantzoner har stor inflydelse på tempo, sikkerhed og atmosfæren i gaderummene

 

Trinvis udvikling

Projektet foreslår en trinvis udvikling inspireret af den islandske tradition, hvor busruten Borgalíne etableres først, så byudviklingen kan udvikles omkring en velfungerende kollektivtrafik. Derudover er etablering af skoler og institutioner en del af de første faser, hvilket muliggør at familier kan flytte hertil.

Næste trin er etablering af midlertidlige funktioner som drivhuse og fællesaktivteter, så at bydelen kan tages i brug af de boende - og der kan dannes grogrund for fællesskab og ejerskab til stedet.

Forslaget lægger op til en langsigtigt strategi, med fleksible bygninger og netværk, der kan tilpasses nye behov uden at rive ned eller starte forfra. Forslaget skaber grundlag for en levende, bæredygtig og menneskecentreret bydel, hvor fremtidens udfordringer mødes med tilpasningsevne, fællesskab og respekt for omgivelserne.

 

LOKALITET: Keldur, Reykjavik, Island
BYGHERRE: City of Reykjavík
ÅRSTAL: 2023
SAMARBEJDE: SEI Studio (IS) og
TALLER Architects (CO)
YDELSE: Konkurrence