Kildevæld KULTURCENTER OG SKOLE
FÆLLESSKABENDE RUM MELLEM HISTORISKE BYGNINGER
OG ET NYBYGGET KULTURCENTER
Et nyt kulturcenter har sammen med en ombygning af skolens skabt et stærkt lokalt samlingspunkt, som i både dag- og aftentimer giver helt nyt liv til lokalområdet. I skolegårdene har nye opholds- og legemøbler givet andre muligheder for aktivitet, mens forpladsen ved det nye kulturcenter bade giver brugerne en mulighed for at trække aktiviteter ud i byrummet, samtidig med det er en plads der giver en flot og velkommende entré til bygningen.
Projektet er udviklet i tæt samarbejde med en række brugergrupper for både skolelivet, fritidspladser og områdets kulturinstitutioner
Kulturcenter og skole
Kulturcentret og skolen er koblet sammen til en helhed, men et afgørende greb er at skolens bevaringsværdige arkitektur er respekteret og bevaret, mens at kulturcentret har sin helt egen identitet. Derudover er et vigtigt greb i projektet at Kulturcenteret og skolen er koblet sammen med omgivelserne, herunder Kildevældsparken og de grønne arealer (boldbaner) mod nord.
Området omkring kulturcentret er åbent og inviterende, med god visuel forbindelse til parken. Udearealerne er udformet, så de har en intimitet, der passer til stedets skala og rum, der inviterer til ophold i hyggelige grønne rammer.
Bynatur som en vigtig del af hovedgrebet
Bynatur er aktiv del af udearealerne. Kildevældsparkens natur er trukket ind i udformningen af udearealerne til både kulturcenter og skole og har skabt afsæt for design og aktiviteter. Regnvand håndteres og afledes lokalt, i en lavning, hvor også ophold er integreret. I våde perioder giver det et andet udtryk til området, og palceringen nær Natur og Teknik-pavillonen skaber en synergi med skolens læringsmiljø.
Selve artsvalget af beplantning er afstemt i forhold til den eksisterende beplantningskarakter i parken men også i forhold til brugernes ønske om spiselige planter. Krydderurter, frugtbuske og frugttræer i samspil med parktræer giver pladsen en lokal forankret beplantningsidentitet.
Projektområde som katalysator for social transformation
Livet inde i kulturcentret bliver i lige så høj grad levet uden for bygningen, og forpladsen skaber de fineste rammer for dette. Spontane aktiviteter og planlagte arrangementer gør brug af den uprogrammerede flade, mens nogle få men markante og store bede skaber intimitet og frodighed til pladsen.
Landskabet omkring kulturcentret har en klar identitet, der fungerer både med og uden mennesker. Det er et sted hvor brugerne kan sætte sit eget præg og løbende være med til at udvikle stedet.
Kulturcentrets kantzone er bearbejdet for at skabe en en gensidig aktivering af inde- og uderummene. Indretningen af udearealerne bidrager til samvær, fællesskab, leg og læring om bæredygtig livsstil til store og små.
LOKALITET: København Ø
BYGHERRE: Københavns kommune, ByK
PÅBEGYNDT: 2015-2018 og 2020-2023
SAMARBEJDE: Sweco, Aksel V. Jensen, EFFEKT, Enemærke & Pedersen
YDELSE: brugerproces, projektforslag, myndighedsprojekt, udbudsprojekt, fagtilsyn
.