H.C. ØRSTED instituttet - københavns universitet
universelt design

 
 

Niveau-fri adgang til hovedindgangen etableret med nænsomhed og respekt for den eksisterende arkitektur.

Subtile tilgængelighedstiltag

Udover en ny niveau-fri adgang til instituttet er ankomstforholdene ved rotunden og den omkringliggende betonplint blevet istandsat og opdateret. Pladsens oprindelige arkitektur, tegnet af Eva og Nils Koppel og opført i 1958-1964, er bevaret i sin helhed.

Løsningen integrerer rampen i omgivelserne og leder alle besøgende ind via hovedindgangen. Den universelle designløsning fremstår som et ubesværet integreret forløb ved at lægge sig i forlængelse af rotundens belægning.

Rampen opleves som en bred, oplyst sti med integreret lys, som tager imod de ankomne og med et halvt cirkelslag fører dem op til dørpartiet. Langs den 30 meter lange rampe stiger belægningen gradvist og brugerne vil kun svagt bemærke den 0,75 meter høje stigning. Rampen er afgrænset af en speciallavet granitstøttemur af blå rønne, der både formgivningsmæssigt og materialemæssigt går i dialog med den eksisterende arkitektur.

Genbrugte materialer

Materialerne fra den eksisterende plads er genbrugt i det nye anlæg, så trappetrin og belægning stemmer overens med de originale omgivelsers udtryk. De enkelte ny-introducerede materialer i projektet består - ligesom de eksisterende - af granit, der i fremtiden kan genbruges igen og igen.

 

LOKALITET: Universitetsparken 5, 2100 Kbh Ø
BYGHERRE: Københavns Universitet
ÅR: 2023- 2024
AREAL: 300 m²
SAMARBEJDE: Dissing+Weitling, JL Engineering
YDELSE: Projektforslag, hovedprojekt, fagtilsyn