Nær salten
fingerplanen 2.0

Konkurrenceforslaget Nær Salten er Thing Brandt Landskabs bidrag til konkurrencen om Fingerplanen 2.0. ’Nær Salten’ er opfordring til at planlægge og handle med en helhedsorienteret og respektfuld tilgang, som bygger på en revurdering af vores natursyn. Forslaget præsenterer en poetisk praksis, der genforener havet og landet, og hermed tillader det uvisse og foranderlige.

 Med Fingerplanen 2.0 gentænker vi planlægningen og forholdet mellem natur og byudvikling: naturen får ikke kun plads – den får rettigheder. Det handler om at skabe en balance, hvor naturen ikke kun ses som en ressource, der kan udnyttes, men som et selvstændigt system, vi skal tage hensyn til og give plads.  Nær Salten viser en vision der giver fremtidens hovedstadsregion både et robust fundament mod klimaforandringer samtidigt med et levende, rekreativt landskab, hvor mennesker og natur mødes. Det er ikke længere kampen mod naturen - men en planlægning for naturen. Gennem en holistisk og helhedsorienteret tilgang skal planlægningen rykkes fra et antropocænt udgangspunkt, til et naturcentreret syn Natura Sitas. 

GENFORENING

Havet sitrer og buldrer. Frossen vand begynder at flyde. Standhaftige, knirkende gletsjere bliver til bølger og bevægelse. Flytter rundt og får nye former. Hurtigere bevægelser. Høje og lave vande. Den sidste is skubber til, presser på og trækker i havbunden. Jeg kan mærke, at dette fører noget nyt med sig. 

Landet‘s fede ler, flygtige sand og sorte muld, bliver taget imod af det gyldne lys, den lune luft og den milde brise. Frø slår rod og spirer bryder frem og vokser mod en solspættet himmel. Jeg kan mærke,  jeg er til.   

Landet‘s lange kyster og store vidder skaber karakter, sammen med nye åse, bakker og dale. Åer, søer og moser udbredes ved regn, og udtørres under sol, som lunger hæves og sænkes. Et livligt kvidder af fugle, dyr som bygger huler og fisk som strømmer rundt i både salte og ferske vande. Mennesker er indvandret og istemmer sig myldret af liv. Hjerter banker her og der. Jeg mærker, vi er ét.  

Havet‘s horisont, pyntet med skibe, der sætter sejl som skyer. Både og mennesker holder vejret, når de dykker ned under vandoverfladen for at besøge fisk og havbund. Skarpe kanter optrækker linjer mellem hav og land. Diger afbryder strømme og dæmninger styrer retninger. Jeg kan dårligt mærke dig mere. 

Landet opfyldes, udgraves, pløjes, gødes og udvides. Sammen med skov og mark skyder byer op. Bygninger strækker sig op i himmelrummet. Mennesket former i en grad, de ikke kan med havet. Jeg kan mærker, jeg er min egen.  

Havet raser og stormer i længsel efter nærvær med landet. Bølger løfter sig højere end tidligere. Med vinden og regnen som allierede slår havet hårdere mod kyst og kaj. Himmel og hav står i ét og horisonten er opløst.Kan du mærke min stormende længsel?

Landet‘s porøse overflade lukkes. Ilten trækkes ud af moser og åer. Det livlige mylder indhegnes, bedøves og kultiveres. Jeg kan ikke længere mærke mig selv.  

Havet kæmper igennem kvalte kraftanstrengelser for at nå landet. Ilten forsvinder og afstanden til landet øges. Havbunden bliver stille og tyk. Bevægelsen under vandet bliver mindre. Jeg kan ikke længere mærke mig selv. 

Havet står i stilhed. Regnen løber i forvejen. Grundvandet presser sig på. Vinden puster sig op og rusker liv i bølgetoppe. Løfter havet over kanter og kystsikringer, hvor det igen mødes med landet. De smelter sammen i den korteste stund af berøring før havet atter pumpes ud. Kajkanter styrkes og kyster barrikaderes. De skal mærke min vrede.  

Landet’s tunge åndedræt lettes med store vingesus fra høje, hvide møller og enorme skove. Tågen af bedøvelse letter fra land og en livlig summen vender tilbage. Åer, søer og moser breder sig igen. Jordskorpen får sin porøsitet tilbage. Kanter sænker deres forsvar og kysten begynder at bevæge sig. Kan du mærker jeg er tilbage?

Havet stormer ind over land i mild omfavnelse. Med plads til store armbevægelser slår bølger mod kyst i kærlig genforening. Jeg kan mærke dig – og jeg giver ikke slip igen!

Landet‘s kyster bliver længere og udvekslingen mellem hav og land bliver stadig større. I en sammensmeltning mødes havet og landet igen. En udveksling, som giver grobund for nye landskaber, for ny summen og sitren. Jeg kan mærke vi er til!

Naturen samles i et fælles åndedræt, et fælles kredsløb. Sammen indtages nye former, i dag og i morgen.

Nu er vi ét.

LOKALITET: Hovedstadsregionen
BYGHERRE: Arkitektforeningen
PÅBEGYNDT: 2024
YDELSE: Konkurrenceforslag. Hædrende omtale

DOMMERBETÆNKNING

“Forslaget ”Nær Salten” (Thing Brandt Landskab) leverer en velskrevet og poetisk vision for fremtidens hovedstadsområde. Teksten fremhæves som engagerende og med en alvor, der gør at projektet skiller sig ud. Forslaget præsenteres gennem en række smukke illustrationer og præsenterer samtidigt en række saglige forslag til den videre proces for hovedstadsområdets udvikling.

Projektets påpeger, at med menneskets magt følger et ansvar for at genskabe naturen. Udgangspunktet er, at naturen er forudsætningen for det gode liv, ikke blot for mennesket men for alle levende væsener. Projektets mål er derfor, at nå tilbage til en samhørighed med naturen, hvilket kræver at naturen får en større ”bevægelsesfrihed” i hovedstadsområdet.

Forslaget tildeles hædrende omtale for sin fabulerende og poetisk naturtilgang. Samme tilgang resulterer samtidigt i en illustreret vision, hvor store dele af hovedstadsområdet fremstår oversvømmet. Her savner bedømmelsesudvalget en højere stillingtagen til, hvorledes vi i fremtiden skal leve og bo i det fremstillede scenarie”

Dommerbetænkningen (link)