MikkelEye-Noma05.jpg
 
 

Noma

 

Noma 2.0 ligger i kulturhistoriske omgivelser langs Københavns gamle voldanlæg, på kanten mellem Christiania og Holmen. Rammen er et 400 m langt søminedepot som støder op til volden. Både landskab, vold og bygning er fredet efter museumsloven.

Med stor respekt for stedets status har vi formgivet udearealerne med afsæt i den oprindelige anvendelse som militæranlæg. Rationalitet og funktionalitet er derfor nøgleord for konceptet, hvilket kommer til udtrykt i materialitet og formsprog. Enkeltheden i de lige linjer fremhæver det omkringliggende landskab, voldanlægget og udsigten over vandet. Formidlingen af kulturhistorie er forenet med Nomas undersøgende og nytænkende tilgang.

Projektet består af en ankomststi og en produktionsgade, der danner ramme for den grønne, spirende have, som er anlagt af beplantningskunstner Piet Oudolf. Herudover har vi etableret lokal afledning af regnvand, hvor vandet ledes via render i belægningen til faskiner og videre til søen.

Ankomststien er gæsternes første indtryk af Noma. De ledes via en 100 m lang sti gennem staudehaven til restaurantens hovedindgang. Det lige forløb af store specialdesignede betonfliser har søminedepotet og produktionen til den ene side, og udsigten over vandet til den anden side. Stiens simplicitet og længde iscenesætter ankomsten med glimt af produktionen, som en forsmag på den oplevelse der venter gæsterne inde i restauranten.

Produktionsgaden er et livligt strøg, som med plads til dyrkning, madeksperimenter og undersøgelser udgør personalets arbejdssted. Gadens belægning er anlagt med brosten og bordursten af nordisk granit.

 

LOKALITET: København S
BYGHERRE: Noma
PÅBEGYNDT: 2017
AREAL: 4600 m²
SAMARBEJDE: BIG, Elgaard Architecture, Piet Oudolf
YDELSE: Dispositionsforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt og fagtilsyn

 
 
R_Hjortshoj - Noma WEB-18.jpg
R_Hjortshoj - Noma WEB-108.jpg
R_Hjortshoj - Noma WEB-99.jpg
R_Hjortshoj+-+Noma+WEB-65.jpg
R_Hjortshoj+-+Noma+WEB-171.jpg
R_Hjortshoj - Noma WEB-114.jpg
R_Hjortshoj - Noma WEB-9.jpg
R_Hjortshoj - Noma WEB-332.jpg
R_Hjortshoj - Noma WEB-358.jpg
Foto 2-11: Rasmus Hjortshøj - COAST

Foto 2-11: Rasmus Hjortshøj - COAST

Situationsplan-1-500-%28A3%29.jpg