sydhavn kirke & kulturhus
til fremtidige fællesskaber

Et sanseligt landskabsrum med maritime forbilleder, stedsforankrede materialevalg og en tæt tilknytning til vandet.

Opførelsen af en helt ny kirke på Teglholmen, placeret på kanten af havnebassinet, dannede ramme om et helt unikt projekt, der i takt med de mange transformationer på havnen skal vokse sig ind i den lokale identitet og være bydelens grønne ånderum. Bygningen er både kultur og kirke.

Bykirken i kystlandskabet

Fortællingen om kirken ved vandet videreføres i landskabet, der ved at trække på motiver og elementer fra de danske kyster understreger den maritime relation og markerer sig rumligt i bydelen.

Sanselige, grønne ånderum

På alle sider af kirkebygningen udfolder vegetationen sig frodigt i grønne øer og flader, der trækkes helt op til facaden og som herfra bugter sig ud i omgivelserne. Tættere volumener med træer og buske skaber rum og læ i havneparken, skærm­er af mod trafikken og indrammer sigtelinjer og udsigter over vandet fra kirkerum, kultursalen og hobbyrummene. Store lysåbne træer vil præge oplevelserne i uderummene med deres spættede filtrering af lyset og fremstå som markante, organiske skulpturer udefra. Arterne, både urter, buske og træer, er primært hjemmehørende og typiske for vores kystnatur - præget af rolige, lyse og sølvgrå farvetoner. .

Situeret materialepallette viderefører og betoner identitet i bydelen

For en naturlig indpasning i bydelens arkitektur har en designmanual sat rammen for valg af materialer, der kan understøtte lokal identitet og sammenhæng. Som relevante benspænd efterlader brugen af materialepalletten imidlertid rum for at kunne skabe et landskab, der som et afbræk skiller sig ud fra dets urbane omgivelser. Materialerne inkluderer granitfliser, natursten, patineret stål og træ som trækker både på områdets havneindustrielle og dannelsesmæssige historie ligesom kystlandskabets stenformationer. Træ og stål trækkes ind fra bolværk og kanalpromenader mens naturstensmaterialerne trækker på det kystlandskab som Teglholmen er vokset frem af, da det blev dannet fra omkring år 1900. Naturstensmaterialer i forskellige størrelser og typer danner stier og forbindelser – fra stentilslag i opbrudte små størrelser på stierne, sten i forskellige størrelser til knoldebrostenskanter til kirkens forplads i aflange naturstensfliser. 

Tæt kontakt til vandet

I placeringen på havnekanten er det bratte spring fra vandspejl til terrænniveau umiddelbart en barriere for oplevelsen af en nærhed til vandet. Som nævnt trækkes kystmotiver op over stensætningen og ind over land. I modsat retning trækkes det byggede ned over stensætningen og ud over vandet i form af niveaudelte platforme og en flydeponton i træ. Rent funktionelt lader disse elementer besøgende komme helt tæt på vandoverfladen. Underbevidst peger elementerne direkte på kirkens relation til vandet, både konkret og symbolsk. Kirkebygningens spektakulære ydre vil tone frem i bybilledet på havnen, men indefra, i de frodige uderum, balanceres det intimt sanselige og indadvendte med en udadrettet opmærksomhed på omgivelserne og elementerne.